top of page

Parkeringsbetingelser

Generelle betingelser 

Dagsbillet: 75 kr.

Gyldighed: Maks. 10 timer

Månedsabonnement: 400 kr. pr. måned

 

Parkering kun tilladt med gyldig betaling

Betaling skal ske straks ved parkering.

Scan QR-koden og registrér bilens nummerplade.

Parkeringen er kun gyldig, når:

 

* betaling er gennemført

* korrekt registreringsnummer er indtastet

* bilen holder inden for det anviste parkeringsområde

 

Manglende gyldig betaling, forkert registreringsnummer eller parkering uden for anvist område medfører: 

KONTROLAFGIFT: 795 kr

Parkering sker på græsareal og på eget ansvar. Arealet kan være ujævnt og kan lukkes ved meget vådt føre.

Camping, overnatning, trailere og længerevarende henstilling af køretøjer er ikke tilladt uden særlig skriftlig aftale.

 

Ejer/operatør: Green Ejendomme ApS

Kontakt/klage: [info@greenejendomme.dk / 97 32 40 77 / www.grenejendomme.dk]

Parkeringsabonnementet

Parkeringsabonnementet giver abonnenten en ikke-eksklusiv ret til at benytte ledige parkeringspladser på det angivne private parkeringsområde.

 

Abonnementet koster 400 kr. pr. måned og er gyldigt fra det tidspunkt, hvor betalingen er gennemført, og køretøjets nummerplade er korrekt registreret.

 

Abonnementet er personligt og gælder alene for det registreringsnummer, der er tilknyttet aftalen. 

 

Betalingskvitteringen fungerer som dokumentation for et gyldigt abonnement. Abonnenten er selv ansvarlig for, at de registrerede oplysninger er korrekte, og at betalingen er gennemført.

 

Abonnementet giver ikke ret til en fast eller reserveret parkeringsplads. Hvis parkeringsområdet er fuldt optaget, kan der ikke garanteres en ledig plads, og abonnementsbetalingen refunderes ikke af denne grund.

 

Parkering skal ske inden for de afmærkede parkeringsarealer og i overensstemmelse med skiltningen på området. Abonnementet må ikke anvendes til langtidsopbevaring af køretøjer eller til parkering af trailere, campingvogne eller lignende, medmindre dette er aftalt skriftligt.

 

Abonnementet fortsætter månedligt, indtil det opsiges. 

Abonnementet kan opsiges af både abonnenten og udbyderen med én måneds varsel til udgangen af en abonnementsperiode. Opsigelse kan foretages via den platform, hvor abonnementet er oprettet, eller ved skriftlig henvendelse til Green Ejendomme ApS.

 

Ved manglende betaling, urigtige registreringsoplysninger, misbrug af abonnementet eller væsentlig overtrædelse af parkeringsvilkårene kan abonnementet suspenderes eller ophæves uden yderligere varsel.

 

Parkering, færdsel og ophold på området sker på eget ansvar. Green Ejendomme ApS er ikke ansvarlig for tyveri, hærværk eller skade på køretøjer eller genstande i køretøjerne, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

bottom of page