top of page

Nyt byggeprojekt ved Algade

Algade og østergade ny tilbygning Ringkøbing

Hos Green Ejendomme stræber vi efter at skabe attraktive lejligheder i Ringbøbing midtby, der giver beboerne nem adgang til alle byens faciliteter. Samtidig værner vi om den gamle og ikoniske arkitektur, der præger mange af de ældre bygninger i midtbyen.

Derfor har vi præsenteret et nyt projekt for Ringkøbing Skjern Kommune og Ringkøbing Bevaringsforening. Vores mål er at forbedre ejendommen på Algade og ned langs Østergade, hvor der i øjeblikket er syv lejligheder ovenpå et erhvervslejemål.


Vi planlægger at udvide ejendommen i to en halv etager, hvilket vil give plads til seks ekstra lejligheder. Derudover ønsker vi at forbedre altanen og tilføje en elevator, der vil gøre ejendommen mere tilgængelig for ældre beboere. Altanen vil blive lavet så der er adgang ud til det fri, og den vil samtidig forlænges for at sikre, at så mange lejligheder som muligt har adgang til elevatoren.


Algade og østergade ny tilbygning Ringkøbing

Tilbygningen vil blive opført i harmoni med den eksisterende bygning og respektere dens arkitektoniske stil. Mange af de samme karakteristiske detaljer vil blive bevaret og integreret i den nye bygning. Dog vil gavlen blive fornyet med flere vinduer, hvilket vil give den et endnu mere elegant og symmetrisk udseende.


Ringkøbing Bevaringsforening udtaler til Ringkøbing-Skjern Dagblad: “Efter vores mening er en forlængelse af bygningen langs Østergade i samme materialer og detaljering som den eksisterende bygning en naturlig løsning, som også kunne have været udført, da den gamle bygning blev opført. Der er i forvejen toetagers bygninger med samme højde i husrækken langs Algade og længere nede ad Østergade. Vi har derfor ingen indvendinger mod den overordnede idé i forslaget.”


Læs desuden mere om den eksisterende ejendom: Algade 9

bottom of page